Firma profil
Kære kunde/offroad interesseret.
Mit navn er Bent Dall, i offroad kredse også kaldet Burger. Oprindeligt er jeg udlært maskinarbejder men den store lidenskab for offroad har hjulpet mig på vej til, at finde en ny levevej. Omkring 1992 startede jeg min offroad interesse, siden da har jeg haft et utal af biler. Nogle har jeg selv bygget, købt opbygget og som original udførelse. Det sjoveste er dog selv, at have indflydelse på hvordan bilerne skal se ud. Jeg har kørt en hel del offroad i forskellige danske klubber og arrangementer i de nordiske lande. Siden 2004 har jeg også været til min. 1 årligt løb, for, at prøve kræfter med terræner i udlandet.
2004 var også året hvor jeg tog beslutningen om, at blive selvstændig, og det var helt naturligt, det skulle have noget med offroad at gøre. Jeg startede ud med, at have en del varer, som også andre udbydere af offroad udstyr havde. Derfor søgte jeg hurtigt efter et andet mærke, som ikke var så kendt i Europa endnu, men som var meget populær i Australien. Jyskoffroad fik forhandlingen af Tough Dog og mærket bliver mere og mere kendt for deres gode kvalitet og holdbarhed. Efter som forretningen voksede skulle der også flere varer til og et noget større sortiment. I dag er varelageret noget større, og jeg forventer yderligere udbygning i sommeren 2011.
Som noget nyt har Jyskoffroad fået en firmaprofil på facebook. Tilmeld dig så vil du få besked når der sker noget nyt, eller der kommer nogen gode tilbud på vores produkter
Hjemmesiden består hovedsageligt af vores web-butik. På vores Facebook side kan du kan finde billeder og film af forskellige løb/arrangementer jeg har deltaget i. I kalenderen vil du også kunne se hvor jeg vil være at træffe, hvis der sker noget rund omkring i landet. Der vil selvfølgelig være mulighed for at bestille på forhånd, så tager jeg varen med til dig.
Til sidst vil jeg sige god fornøjelse med at finde inspiration og nye ideer. Skulle du have brug for et godt råd eller vejledning kan du altid ringe eller skrive til mig, så vil jeg forsøge at hjælpe.
Mange offroad hilsner
Bent Dall

